Opdateret: 20. januar 2026 | Læsetid: 10 min

Med moderne PUR- og PU-løsninger kan du skabe præcis det udtryk du drømmer om, uanset om det er minimalistisk skandinavisk stil, eller industriel stil eller farverige gulve.

Hurtigt overblik: Designgulve giver dig mulighed for at vælge præcis den farve, finish og stil du ønsker – fra elegant mat grå til glansfuld hvid, fra naturlige jordfarver til grafiske mønstre med flakes. Du får et unikt, skræddersyet gulv der matcher din indretning perfekt.

I denne guide gennemgår vi alle dine designmuligheder med PUR- og PU-gulve – fra farvepaletter og glansgrader til grafiske elementer og inspirerende eksempler fra virkelige projekter.

Lad os designe dit drømmegulv sammen

Med over 200 gennemførte projekter har vi erfaring med alt fra simple farveændringer til komplekse grafiske designs. Kontakt os i dag – vi svarer inden for 24 timer.

Kontakt Os Nu

Hvad er et designgulv?

Et designgulv gennem os er et professionelt lagt PU- eller PUR-gulv hvor æstetikken er i centrum.

I modsætning til standard gulvbehandlinger, hvor funktionen er det primære, fokuserer designgulve på at skabe et gulv, der matcher eller løfter dit rum.

Designgulve kan være:

  • Monokrome – ensfarvet udtryk i præcis din ønskede farve
  • Terrazzo-inspirerede – med flakes i forskellige størrelser og farver
  • Grafiske – med logoer, mønstre eller zoner i forskellige farver
  • Naturlige – i jordfarver der fremhæver autenticitet

PU til designgulve

Vores PU giver følgende fordele:

  • 2-3 mm tykkelse – Perfekt til flakes og grafiske elementer
  • Gennemfarvet – Farven går hele vejen igennem
  • Kan skjule ujævnheder og give “nyt gulv”-følelse
  • Mere materiale at arbejde med for komplekse designs

Farvevalg – Uendelige muligheder

En af de største fordele ved designgulve er det næsten ubegrænsede farvevalg. Du er ikke begrænset af fabrikantens standardfarver – du kan få præcis den nuance du drømmer om.

Designgulv 2 farvet hældes ud

RAL-farvesystemet

Vi arbejder primært med RAL-farvesystemet, som har over 2.000 standardiserede farver. Dette sikrer:

  • Præcis farvegengivelse
  • Mulighed for at matche eksisterende elementer
  • Gentageligt resultat hvis du senere vil have samme farve andre steder

Når det er sagt anbefaler vi at du holder dig til nogle af de farver vi har bedst erfaring med.

For:

Erfaringsmæssigt ved vi at f.eks. gul er en svær farve at arbejde med.

Populære farvevalg til designgulve

Moderne minimalisme

Typiske farver:

  • Hvid: Klassisk, lyser rummet op, nordisk æstetik
  • Lys Grå: Meget lys grå, elegant og diskret

Anvendelse: Private boliger, skandinavisk indretning, klinikker, kontorer med minimalistisk udtryk

Industri

Typiske farver:

  • Mørk grå: Dyb grå, industrielt udtryk
  • Lys blå: Løfter rummet

Anvendelse: Loftslejligheder, showrooms, caféer, moderne kontorer, fitnesslokaler

Farver ud over RAL

Ønsker du en helt specifik farve der ikke findes i RAL-systemet? Det er også muligt:

  • Farveprøve-matching: Vis os en farveprøve, og vi matcher den (så godt som muligt)
  • NCS-system: Vi kan også arbejde med NCS-farver

⚠️ Vigtig note om farvevalg:

  • Test først: Farver ser forskellige ud under forskellige lysforhold. Få altid en testprøve først.
  • Glansgrad påvirker farven: Samme farve ser mørkere ud i mat finish end i blank.
  • Rumstyrrelsens indflydelse: Mørke farver får små rum til at virke mindre, lyse farver udvider rummet.
  • Vedligeholdelse: Meget lyse farver (hvid, lys grå) kræver hyppigere rengøring end mellemtoner.

Glansgrader – Mat, satin eller blank?

Glansgraden har enorm indflydelse på dit gulvs udtryk. Samme farve kan se fuldstændig forskellig ud i mat vs. blank finish.

Flakes og grafiske elementer

Flakes er dekorative partikler der kan blandes ind i PU-laget for at skabe terrazzo-inspirerede eller grafiske effekter. Dette er en af de mest populære designmuligheder.

Hvad er flakes?

Flakes er små, farvede partikler af polyurethan eller akryl der strøs på det våde PU-lag. Når de tørrer, bliver de permanent indlejret og dækket af transparent PUR topcoat.

Størrelser:

  • Fine (1-3 mm): Subtil effekt, diskrete prikker
  • Medium (3-6 mm): Tydelig terrazzo-følelse
  • Store (6-10+ mm): Dramatisk, statement-gulv

Farvevalg:

  • Monokrome (hvid, grå, sort i forskellige nuancer)
  • Kontrastfarver (f.eks. hvide flakes på grå bund)
  • Multi-color (blanding af 3-5 farver for farverigt udtryk)
  • Metallic (guld, sølv, kobber for luksuriøst look)

Populære flake-designs

Skandinavisk minimal

Opbygning:

  • Bundfarve: Mørk grå
  • Flakes: Hvide, lys grå og sorte (fine)
  • Fordeling: Meget spredt (5-10% dækning)
  • Finish: Mat

Udtryk:Tilføjer tekstur uden at dominer

Flakes i designgulv

Grafiske elementer og logoer

Ud over flakes kan du også integrere:

  • Logoer: Firmalogo indlejret i gulvet (f.eks. ved reception)
  • Zoner i forskellige farver: Opdel rummet visuelt med farvede områder
  • Linjer og mønstre: Geometriske designs med tape/skabeloner
  • Tekst: Retningspile, sikkerhedsmarkeringer, kreative statements

💡 Vigtigt at vide: Grafiske elementer kræver præcis planlægning og kræver typisk 1-2 ekstra dages arbejde. Komplekse designs påvirker også prisen (typisk +20-40%). Men resultatet er et helt unikt gulv der ikke kan kopieres.

PU designgulv med visuelle effekter

Designgulve til forskellige rum

Forskellige rum kræver forskellige designovervejelser.

Her er anbefalinger baseret på vores erfaring:

Køkkener

Anbefalede farver:

  • Lys grå – Giver lys følelse
  • Off-white – klassisk, elegant

Anbefalet finish: Mat

Flakes: Hvis ønsket

Fordele: Fugefrit (ingen skjulte snavssteder mellem fliser), modstandsdygtigt mod fedt og væsker, kan rengøres med almindelige rengøringsmidler.

Badeværelser

Anbefalede farver:

  • Hvid – rent, frisk, spa-følelse
  • Blå – moderne
  • Mørk grå – industrielt

Anbefalet finish: Mat

Flakes: Hvis ønsket, kan hjælpe med skridsikring i vådområder

Fordele: Fuldstændig vandtæt (hvis korrekt lagt), ingen fuger hvor mug kan gro, let at rengøre.

Stue og soveværelser

Anbefalede farver:

  • Jordtoner– varme, hyggelige
  • Lys grå – neutral, passer til alt
  • Off-white – lys, luftig

Anbefalet finish: Mat (rolig, ikke-reflekterende, hjemlig følelse)

Flakes: I de fleste tilfælde ingen (ren farve for minimalistisk udtryk)

Fordele: Behageligt at gå på, kan kombineres med gulvvarme, ingen støvmagnet som tæpper.

Kontorer og erhverv

Anbefalede farver:

  • Lås Grå – professionel, neutral
  • Hvid – lys, moderne workspace
  • Mørk grå – high-end, eksklusiv

Anbefalet finish: Mat

Flakes: Hvis ønsket. Kan hjælpe med at skjule snavs samt give skridsikring.

Fordele: Holdbart under kontorstoletrafik (husk stadig gummihjul), nem vedligeholdelse, kan integrere firmafarver eller logo.

Priser på designgulve

Designgulve spænder bredt i pris afhængigt af kompleksitet:

Grundpriser

📊 Standard designgulv (PU med farve):

  • Enfarvede: 1.000-1.500 kr./m²
  • Inkluderer: rengøring, 2-3 mm farvet PU, transparent PUR topcoat
  • Valgfri farve
  • Valgfri glans (mat/satin/blank)
  • Valgfri flakes

Farvet PUR (tyndere alternativ): 235-250 kr./m²

  • Egnet til eksisterende gulv i god stand
  • Tyndt farvet lag + transparent topcoat

Premium designs

  • Logoer og grafik: +3.000-15.000 kr. (afhængigt af kompleksitet)

Sådan vælger du det rigtige design

🎨 5 trin til det perfekte designgulv:

1. Definer dit rums funktion

  • Privat eller erhverv?
  • Højt eller lavt trafik?
  • Behov for særlig modstandsdygtighed (fedt, vand, kemikalier)?

2. Find din stil

  • Skandinavisk minimal? → Lyse farver, mat finish, få/ingen flakes
  • Industriel? → Mørkegrå, mat, store flakes
  • Elegant/klassisk? → Terrazzo-inspireret med medium flakes, maj
  • Modern/highend? → Hvid eller sort, evt. glans, metallic flakes

3. Test farver og finish

  • Er du usikker kan du overveje et mindre område første
  • Se dem under både dag- og kunstlys
  • Overvej hvordan de matcher dine møbler og vægge

4. Flakes eller ej?

  • Vil du have ren farve eller tekstur?
  • Subtil eller dramatisk effekt?
  • Monokrom eller multi-color?

5. Book professionel rådgivning

  • Vi hjælper med at visualisere dit design
  • Gennemgår praktiske overvejelser
  • Giver realistiske forventninger til resultat

Vedligeholdelse af designgulve

Designgulve er nemme at vedligeholde – men der er små forskelle afhængigt af dit valg:

Generel vedligeholdelse

  • Daglig: Tør moppe eller støvsuger
  • Ugentlig: Fugtig moppe med pH-neutralt rengøringsmiddel
  • Månedlig: Grundig vask

⚠️ Undgå på alle designgulve:

  • Aldrig voks eller polish – ødelægger PUR-overfladen
  • Ingen skuremidler – ridser overfladen
  • Ingen stærke kemikalier – kan misfarve eller nedbryde
  • Ingen dampmopper på blank finish – kan give pletter

Ofte stillede spørgsmål om designgulve

Kan jeg ændre mening om farven senere?

Ja! Designgulve kan renoveres og få ny farve. Hvis du har PUR Farve, kan der lægges et nyt farvet lag ovenpå. Hvis du har PU, kan overfladen slibes let og få nyt topcoat i ny farve. Dette er dog en professionel proces.

Kan flakes falde af over tid?

Nej, ikke hvis gulvet er korrekt lagt. Flakes indlejres i det våde PU-lag og forsegles med transparent PUR topcoat. De er permanent del af gulvet og kan ikke falde af. Kun hvis topcoatet slides helt igennem (efter mange års brug), kan flakes teoretisk løsne sig – men det samme ville ske med selve PU-laget.

Hvor præcist kan farven matches?

Med RAL-systemet er farvegengivelsen reltivt præcis. Hvis du matcher en eksisterende farve (f.eks. fra en væg), kan der være små nuancer pga. forskellige materialer absorberer farve forskelligt. Vi anbefaler altid en testprøve først – en lille kvadratmeter i hjørnet hvor du kan se det præcise resultat før hele gulvet lægges. Skal der matches en farve, der har været under UV belastning i en årrække vil der sandsynligvis være en farveforskel.

Kan jeg kombinere flere farver i samme rum?

Absolut! Vi kan skabe zoner med forskellige farver – f.eks. mørkegrå ved køkkenet og lys grå i spisestuen. Dette kræver præcis tape-arbejde og planlægning, men resultatet er visuelt slående.

Er designgulve dyrere end standard?

Det afhænger af designet. En ensfarvet PU Comfort koster det samme som standard (1.000-1.200 kr./m²), uanset om du vælger grå eller pink. Logoer, 2 farvet og komplekse grafiske elementer koster ekstra. Men sammenlignet med designfliser eller specialgulve er designgulve ofte billigere OG mere fleksible.

Sådan kommer du i gang med dit designgulv

Lad os designe dit drømmegulv sammen

Med over 200 gennemførte projekter har vi erfaring med alt fra simple farveændringer til komplekse grafiske designs. Kontakt os i dag – vi svarer inden for 24 timer.

Kontakt Os Nu