
Leder du efter et polyurethan gulv showroom, hvor du kan se og mærke et PU gulv inden du beslutter dig?
Det er en forståelig tanke – men vi har valgt ikke at have et showroom.
Og:
Der er gode grunde til det.
Hvis:
Du alligevel beslutter dig for at tage ud og kigge, så har vi en række anbefalinger til dig.
Hvorfor vi ikke har et showroom
Vi kan sagtens forstå lysten til at komme ud og få noget konkret inspiration til hvordan gulvet føles og mærkes, samt PU gulv farver.
Et PU gulv ser anderledes ud hos dig end i et showroom
Et polyurethan gulv er ikke et produkt du kan vurdere korrekt i et fremmed lokale. Lysindfald, loftshøjde, vægfarver og rummets størrelse påvirker alle, hvordan gulvet opleves. Et gulv der ser perfekt ud i et showroom med stort lysindfald og hvide vægge, kan se helt anderledes ud i jeres kantine med nedhængt loft og kunstlys – og omvendt.
Det bedste grundlag for at vælge rigtigt er billeder og farveprøver vurderet i jeres egne omgivelser – ikke i et fremmed rum med anden belysning og atmosfære.
Vi bruger hellere tiden med jer end på store flotte lokaler
Et showroom kræver husleje, vedligeholdelse og personale.
De penge bruger vi hellere på det der faktisk gavner jer: Erfarne montører, kvalitetsmaterialer og tid til ordentlig rådgivning.
Når vi besigtiger jeres gulv – enten fysisk eller ud fra billeder – giver vi jer en konkret vurdering af netop jeres underlag og behov. Det er mere værd end at stå og kigge på et gulv i et fremmed lokale.
💡 Hvad vi tilbyder i stedet:
- Fysiske farveprøver med ud til jer – vurder vores standardfarver i jeres egne omgivelser og lys
- Gratis besigtigelse hvor vi vurderer jeres underlag og anbefaler den rigtige løsning via mail eller fysisk ved større opgavr
- Billeder og referencer fra projekter i lignende miljøer
- Ærlig rådgivning om hvad der passer til netop jeres gulv og budget
Ring på 60 75 23 00 eller send billeder af jeres gulv – så tager vi det derfra.
Kigger du i showrooms alligevel? Stil disse spørgsmål
Besøger du et polyurethan gulv showroom hos en anden leverandør, er der en række spørgsmål du bør stille inden du skriver under på et nyt polyurethan gulv.
Et PU gulv er ikke et standardprodukt – og kvalitetsforskellene er større end de fleste tror.
⚠️ Det er ikke ligegyldigt hvilken PU du vælger – særligt hvilken topcoat der lægges på.
Topcoaten er det øverste beskyttelseslag og afgør i høj grad gulvets holdbarhed, slidstyrke og rengøringsevne. To PU gulve kan se ens ud i et showroom og alligevel have meget forskellig levetid – afhængigt af topcoatens sammensætning og keramiske indhold.
1. Hvad er leveringstiden?
Spørg konkret: Hvornår kan I starte, og hvornår er gulvet klar til brug? Nogle leverandører har lang ventetid – op til flere måneder i travle perioder. Hvis I har en deadline (skolestart, åbning af kantine, renovering med fast tidsplan), er det afgørende at få en realistisk tidshorisont på skrift inden I siger ja.
2. Hvad dækker garantien – præcist?
De fleste leverandører nævner garanti – men indholdet varierer enormt. Stil disse opfølgende spørgsmål og få svarene skriftligt:
- Dækker garantien materialer, arbejde eller begge dele?
- Hvad er garantiperioden – og hvad skal der til for at den bortfalder?
- Dækker den afskallende topcoat, bobler eller mangelfuld vedhæftning?
- Hvem vurderer om en skade er dækket – leverandøren selv?
- Hvad sker der i praksis hvis der opstår problemer: Udbedring, erstatning eller blot ny inspektion?
En garanti uden klare vilkår er sjældent meget værd. Kræv at få den på skrift.
3. Bed om deres forbehold og ansvarsfraskrivelse
Alle seriøse PU leverandører har et sæt forbehold og ansvarsfraskrivelser i kontrakten – og den er som regel lang. Det er ikke unormalt, men du bør læse den grundigt inden du skriver under. Typiske forbehold dækker underlagets tilstand, fugtindhold, temperatur under installation og krav til vedligeholdelse. Overskrides et enkelt af disse krav, kan garantien bortfalde. Møder du f.eks. 10 års garanti, så er der sandsynligvis forbehold for almindeligt slid (det har vi også), men vi skilter så ikke med 10 års garanti, da det let kan misforstås.
4. Hvilken topcoat anvender de – og hvad indeholder den?
Dette er det vigtigste tekniske spørgsmål du kan stille. Topcoaten er det øverste lag der bestemmer gulvets slidstyrke, rengøringsevne og faktiske levetid. Stil disse spørgsmål:
- Hvilken topcoat anvender I, og hvem producerer den?
- Hvor meget keramisk materiale er der i topcoaten? Keramiske mikropartikler øger slidstyrken markant. Vores egen importerede topcoat indeholder op til 30% keramisk materiale – mange standard topcoats indeholder væsentligt mindre
- Har I et resistensskema for topcoaten? Et resistensskema dokumenterer topcoatens modstandsdygtighed mod kemikalier, rengøringsmidler, og almindelige ting som te / kaffe / ketchup. En seriøs leverandør kan fremvise dette.
- Hvad er den angivne levetid for topcoaten under jeres brug? Ikke bare “15-20 år” som et marketingtal – men under hvilke belastningsforhold og med hvilken vedligeholdelse?
⚠️ Kan leverandøren ikke besvare spørgsmålene om topcoaten – eller afviser de dem som unødvendige – er det et advarselstegn.
En leverandør der kender sit produkt, kan svare præcist på hvad topcoaten indeholder og dokumentere dens egenskaber. Det er jeres gulv der skal holde i 15-20 år – ikke showroomgulvet.
Hvad adskiller Cempur / Purgulv.dk fra resten?
Vi bruger en specialimporteret topcoat med op til 30% keramisk materiale – væsentligt mere end de fleste standardprodukter på markedet. Vi kan fremvise resistensskema og rådgive ærligt om hvornår PU Comfort er den rigtige løsning.
Vil du vide mere om hvad der adskiller et godt PU gulv fra et middelmådigt, kan du læse om PU gulv holdbarhed.
Vil du have en gratis vurdering?
Send os billeder af jeres gulv – så vurderer vi underlaget og kommer ud til jer ved større opgaver. I beslutter i jeres egne omgivelser, i jeres eget lys. Ingen showroom, ingen forpligtelse.
Kontakt os