Opdateret: 9. marts 2026 | Læsetid: 2 min
PU gulv i kælder

Overvejer du PU gulv i din kælder?

Vi kan godt forstå det – Det giver et fugefrit, slidstærkt og rengøringsvenligt gulv.

Men:

Der er en vigtig teknisk begrænsning du skal kende til først.

⚠️ PU gulv er ikke diffusionsåbent

Et “rigtigt” PU gulv – altså en flydende støbt polyurethan-belægning – er ikke diffusionsåbent. Det betyder at fugt ikke kan slippe igennem belægningen. Hvis der er opstigende fugt fra betonen nedenunder, vil fugten blive fanget under PU-laget og over tid skabe bobler, afskalninger og mangelfuld vedhæftning.

Resultatet er et gulv der ødelægges indefra – og det kan ske relativt hurtigt.

Hvornår kan PU gulv bruges i kælder?

PU gulv i kælder kan lade sig gøre – men kun under én betingelse:

✅ PU gulv i kælder kræver:

  • Kælderen er fuldstændig tør og fri for opstigende fugt
  • Der er ingen aktiv vandindtrængning fra sider eller bund
  • Underlaget er stabilt og uden revner der kan give fugtindtrængen

Vi måler altid fugtindholdet inden vi giver tilbud på PU i kældre. Viser målingen for høj fugt, fraråder vi behandlingen – uanset om kælderen ser tør ud.

⚠️ Kælderen “ser tør ud” er ikke nok

En kælder kan virke tør uden at være det. Beton er porøs og optager fugt fra jorden selv om der ikke er synlig vandskade. En visuel vurdering er ikke tilstrækkelig – fugtindholdet bør måles

Hvad er alternativet?

Er kælderen ikke tilstrækkelig tør, er PU gulv ikke den rigtige løsning. Alternativerne er:

  • Udbedring af fugtproblem først – membran, dræning eller vandtætning af underlaget – og derefter PU gulv når kælderen er dokumenteret tør
  • Diffusionsåbne belægninger – specielle produkter designet til fugtige underlag, men typisk med kortere levetid
  • Fliser med fuger– tåler fugt bedre, men giver ikke den fugefrie overflade som PU

Vil du vide mere om hvad PU gulv kræver af underlaget generelt, kan du læse om gulv oven på fliser og PU gulv reparation – eller se vores fulde prisoversigt for PU gulv.

Er di kælder HELT tør?

Send os billeder og få et konkret tilbud

Få gratis vurdering